Kurser & Events

Vi vil i samarbejde aftale en pakkeløsning til netop dit behov. Vi vil komme med vores ekspertviden alt efter målgruppens alder, sportsgren/arbejde og antal af deltagere. Kurset kan bygges op på mange forskellige måder.

Til skoler

Et kursus som bliver tilpasset til den givne skoleklasse. Desto tidligere faldteknik bliver lært desto lettere bliver det at huske det, hvis snublefaldet en dag bliver en realitet.


Læring gennem leg ser vi som et vigtigt princip uanset alder. Hver eneste øvelse har et specifikt formål for at forbedre teknikken og til det bliver der indimellem brugt rekvisitter.

Øvelserne bliver både trænet individuelt og i grupper.


Vi tager højde for hvis I som lærere har nogle specifikke ønsker eller udfordringer.


Vi er ved at lave en uddannelse som du - som lærer - kan komme på. Målet er et faldteknikskursus, der minder om svømmelærerkurset fra seminaret. Kontakt os, hvis du vil høre mere om dette.


Til foreningslivet

Om du er medlem i en sportsklub eller går til håndarbejde, tilbyder vi også kurser for jer.

Vi kan hjælpe med at træne jer til at falde mere sikkert: Er du løber og falder forover? Cykler og falder af cyklen? Eller går til sang og falder over en taske? Så kan vi tage udgangspunkt i netop din situation og hjælpe.



Til erhvervslivet

Hvorfor er dette interessant til erhvervslivet? Faldulykker er skyld i 425.000 til 450.000 ekstra sygedage blandt mænd og kvinder. Det vil vi gerne hjælpe med at nedsætte, derfor tilbyder vi kurser til din virksomhed. I kan spare penge og give medarbejderne ekstra sikkerhed hvis faldulykken skulle opstå.

Ring eller send en mail - så udarbejder vi et tilbud i fællesskab

2082 3808 eller safefall@judo.dk